Regnen drypper stille ned, lidt som mine tårer. Hvorfor er det så smertefuld at være i live?

Surt at være her og ikke mindst i denne krop.Stille og lige så pludselig som regnen kom, stopper mine tårer.

Endnu engang er jeg tom indeni, Ordrerne mangler og alt står stille, det eneste der går, er tiden. Jeg burde føle noget, bare lidt!!Så jeg kan vide jeg er her endnu. Men tomheden har magten og selv min hjerne er død. Jeg er død indeni, tænker ikke, føler intet. Så triller tårerne igen. Måske det ikke er helt slut alligevel.